Der er alt muligt andet indhold i et speciale eller en artikel, end vores introduktion, metode, resultater og diskussion. Og der er faktisk også alt muligt andet indhold på denne hjemmeside. Fx har jeg en powerpointpræsentation af, hvordan man skriver en videnskabelig artikel. Den kan du se lige her.
Her på siden kan du altså læse om alt det ekstra som acknowledgements, funding og den slags.
For at gøre det soleklart, hvem der kvalificerer til medforfatterskab på videnskabelige artikler, har den internationale komite af redaktører for medicinske tidsskrifter (ICMJE; International Committee of Medical Journal Editors) lavet nogle fælles regler. ... De kaldes i daglig tale Vancouverreglerne, og man kan finde dem på ICMJEs hjemmeside. Det er der, jeg henviser til, når jeg henviser til reglerne med et link. Kort sagt kan man blive medforfatter, hvis man lever op til fire kriterier: Betydeligt bidrag til design af arbejdet eller fremskaffelsen, analysen eller fortolkningen af data i arbejdet, OG Udkast til arbejdet eller kritisk gennemgang af det intellektuelle indhold, OG Godkendelse af publikationsversionen af arbejdet, OG Accept af at blive holdt ansvarlig for alle dele af arbejdet og bidrage til at spørgsmål til indhold eller integritet i en hvilken som helst del af arbejdet undersøges Bemærk at der er stort OG mellem elementerne. Dvs, man skal have bidraget til det hele for at kunne blive medforfatter.
Der er nogle ekstra informationer, man med fordel kan holde styr på hele vejen gennem skriveprocessen
Punkter markeret med * er primært relevante for artikelskrivning. Forside: Universitetet har helt sikkert nogle krav til forside, margen og den slags. Lav indstillingerne med det samme! Det bliver du glad for i længden! Forfattere og evt. hvor de er ansat er informationer, der bruges i artikler. Typisk ikke i specialer. Her vil forfatteren alene være dig selv. Evt. jer begge, hvis I skriver to personer sammen. Men man går ikke i specialesammenhæng op i, hvor I er ansat :). Selvom universitetet selvfølgelig skal nævnes. Forfatterskabserklæringer*: Indeholder alle medforfatteres underskrift på at de er forfattere, overholder Vancouverreglerne og den slags. Bemærk ift. fx Ph.d. at universitetet kan have sin egen, mens tidsskrifterne også hver har en. Så hver forfatter kan være nødt til at skrive under forskellige steder. Det er derfor en god idé at holde styr på kontaktoplysningerne på sine medforfattere også. Acknowledgements: Mest brugt i artikler, men man kan også fint i sit speciale skrive lidt om hvem, man har at takke, men som ikke lever op til kravene for medforfatterskab jf. Vancouverreglerne. Referencer: Der er et andet afsnit her på siden om litteraturlister, du kan bruge i denne forbindelse Tabeller: Altid godt at holde styr på dem. Giv dem numre fra starten - så kan du i teksten referere til numrene sådan at det automatisk opdateres vha. funktionen krydshenvisning. Figurer: Samme som for tabeller. Det er smart at have numre på fra starten. Så letter du kommunikationen med fx vejleder om, hvad I taler om. Bevillingsgivere*: Hvis du har fået penge af folk, skal det frem i lyset. Sådan er reglerne bare. m.m, fx Conflicts of interests statements*: Alle forfattere skal skrive under på sådan en. For hver artikel. Og den kan skifte mellem tidsskrifter (hurra!), så det er væsentligt at lægge mærke til, hvis man skifter tidsskrift.
Der er andre end mig, der synes, det skal være muligt at skaffe sig gratis hjælp til det akademiske liv. Herunder en liste over dem, jeg vil anbefale :)
Grafisk materiale, herunder hvilke figurer der skal laves, og hvordan de skal se ud, er et helt kapitel for sig selv. En god hjemmeside med cheat sheet og alt muligt kan findes på Graphic Principles.
